|
På ejendommens trapper, i gange, gårde eller porte må der ikke henstilles
cykler, barnevogne, legevogne, affald eller andet, og udlejer kan uden
ansvar, og for lejerens regning, lade sådanne genstande fjerne.
Der må under ingen omstændigheder henstilles eller parkeres biler eller
andre køretøjer på ejendommens gårdarealer eller øvrige arealer. Hvis lejer
eller lejers husstand eller lejers gæster alligevel henstiller køretøjer
eller parkerer på ejendommens gårdareal eller øvrige arealer, er udlejer
berettiget til at lade henstillede biler eller andre motorkøretøjer fjerne
for lejers regning.
Lejers affald må kun henkastes i de hertil anviste
beholdere, og dette skal ske i lukkede plastposer og må ikke indeholde
skarpe og spidse genstande. Det er forbudt at henstille affald ved siden af
beholderen, og er der ikke plads heri, må lejer selv sørge for fjernelse af
yderligere affald. Dette gælder også pap/trækasser og lign. storskrald.
Affald, som ikke fjernes
sammen med den almindelige dagrenovation, f.eks. gamle møbler, gamle
gulvtæpper, papkasser, kasserede hårde hvidevarer m.m. må under ingen
omstændigheder henstilles i ejendommen eller nogetsteds på ejendommens
arealer. Lejeren skal selv sørge for at sådant affald fjernes for lejers
egen regning (der henvises i øvrigt til kommunens gratis
storskraldsindsamling, se
www.lykkebo.dk).
Hvis lejer alligevel
henstiller affald på ejendommens arealer, er udlejer berettiget til at lade
affaldet fjerne for lejers regning, og
udgiften hertil er pligtig pengeydelse i lejemålet jfr. Lejelovens § 93
litra a.
I regn-, sne-, frost- og stormvej samt om natten skal vinduer i loftsrum,
trappeopgange og samtlige kælderrum holdes lukkede.
Der må ikke opsættes synlige antenner, herunder parabolantenner, på
ejendommens ydermure eller vinduer.
Der er mere lydt i en beboelsesejendom, end de fleste er klar over! - Derfor
skal der generelt udvises hensyn overfor andre lejere og enhver form for
brug af støjende elektriske maskiner m.v. skal ske inden kl. 20.
Børn må ikke lege eller støje på trapper eller gange, og lejeren skal drage
omsorg for, at de hos ham boende eller besøgende børn ikke ved støjende
adfærd eller lignende er til gene for de øvrige beboere.
Støjende adfærd og højtspillende musik fra stereoanlæg, fjernsyn eller
lignende, må ikke finde sted for åbne vinduer, og skal særligt efter kl.
20.00 ske i så afdæmpet form, at lyden ikke er til gene for de øvrige
beboere.
Efter kl. 23 skal der være ro, hvilket
også omfatter badning o.lign. der medfører støj i vandrør samt brug af
støjende fodtøj m.v.
Hvis man ønsker at holde en larmende fest eller andet i lejligheden, må
dette ikke ske uden de beboeres samtykke, og alle omkringboende lejere skal
orienteres 1 uge i forvejen og efter kl. 23 skal musikstøj dæmpes til et
absolut minimum.
Lejeren
er ud over de skrevne regler i HUSORDENEN endvidere forpligtet til at
efterkomme og overholde de mundtlige eller skriftlige påbud, der måtte blive
meddelt af udlejeren eller dennes stedfortræder, herunder vicevært, hvilket
også
gælder de personer, som lejeren er ansvarlig for jfr. pkt. 1.
Hvis
der i fællesvaskeriet er opsat regler for brug og renholdelse, udgør disse
regler en del af de gældende husordensregler.
Fællesvaskeriet må benyttes på omgang med de øvrige lejere, og det er
forbudt at overlade brugen af fællesvaskeriet til andre personer end
ejendommens
lejere.
Lejer er gjort bekendt med og er indforstået med, at brugen af vaskeriet
sker på eget ansvar, og lejer er ikke berettiget til at kræve kompensation
ved driftsforstyrrelser
eller til at kræve erstatning for evt. ødelagt vasketøj.
Efter brug af fællesvaskeriet, er lejer forpligtet til at rengøre og rydde
op efter sig.
Fællesarealer, pulterrum m.m.
Lejeren har kun ret til at disponere over fællesrum og fællesarealer, såvel
indendørs
som udendørs, efter anvisning og med respekt af de øvrige lejeres
tilsvarende
brugsret.
Det er ikke tilladt at henstille indbo, andre effekter, affald el.lign. på
trapper eller øvrige fællesarealer.
Lejer har ikke ret til at disponere over et pulterrum, med mindre det
fremgår af lejekontrakten eller er aftalt med udlejer. Hvis lejer har ret
til at disponere over et pulterrum, skal dette altid være aflåst og være
afmærket med skilt med oplysning om lejers navn eller lejlighed.
Det er ikke tilladt at henstille knallerter i ejendommes kælder eller
opbevare
brandfarlige væsker o.lign. Barnevogne, legevogne, cykler og lignende må
ikke
henstilles i opgangen.
Kælderdøre skal af hensyn til uvedkommende altid være aflåste,- også i
dagtimerne. Hoveddøren skal være aflåst i tidsrummet kl. 18 – 07, og lejere,
der finder døren
ulåst i dette tidsrum, har pligt til at låse døren.
Påbud, ansvar for gæster m.m.
Hvis lejer, efter forudgående påmindelse/påkrav fra udlejer, ikke retter sig
efter de til enhver tid gældende ordensregler, er det aftalt, at udlejer er
berettiget til at ophæve eller eventuelt opsige lejemålet.
Det påhviler
lejeren at vaske de til etagen hørende trapper med tilhørende vægge,
lofter, lamper og vinduer m.m. efter behov, dog mindst en gang hver uge,
enten
fredag, lørdag eller søndag på omgang med etagens øvrige beboere.
Trappevaskeplan findes på
www.lykkebo.dk.
Hvis lejeren undlader at renholde sin del
af trappearealet, er udlejer berettiget til, uden forudgående varsel, at
bestille et rengøringsfirma til at rengøre for lejerens regning. Det er
aftalt, at udlejer kan etablere
en fælles rengøringsordning vedr. ejendommens trapper m.m., og at lejeren er
forpligtet til på lige fod med de øvrige lejere at deltage heri, og at
betale sin forholdsmæssige andel heraf.
|